Kattemor

Just nu sitter jag i den totala ensamheten och nynnar på den här med Kim Larsen:

Hun er gammel lidt for brugt
bare havnet i en slukt.
Alt hvad hun ejer er en pose og en sæk
hun går om natten og gi'r det hele væk.

Til byens vilde katte
de slikker hendes hånd
og det kan ingen fatte
nej for hvem på denne jord kan vel elske
en ensom gammel kattemor?

Hun var kysk vistnok fra Fyn
så en dag tog hun til byen
og der der satte hun sig til at vente
men der var ligesom ikke nogen
der gad danse med hende.

Og byens vilde katte
de slikker hendes hånd
og det kan ingen fatte
nej for hvem på denne jord kan vel elske
en ensom gammel kattemor?

Funderar lite på varför tanken känns så bekant?